søndag den 16. februar 2014

Termostat på det varme vand.

Jeg har, som andre Bavariaejere, måtte erfare, at det med at lave et varmtvandssystem ikke er det de er bedst til.
Til ikke Bavaria kendere, så er alt ok hvis man laver varmt vand med elvarmeren (landstrøm), men sejler man for motor, varmes det varme vand over motoren, hvilket jo er meget smart. Problemet er bare at dette vand bliver ca. 92 grader og der er ikke monteret termostat. Dette betyder, at det er næsten kogende det der kommer ud af vandhanen eller bruseren på badeplatformen. Kan fortælle at man ikke bliver videre populær når man stiller børnene op til brusning på badeplatformen og det så er damp der kommer ud...:o(
Så nu har jeg monteret en termostat så jeg kan kontrollere temperaturen på vandet. Desuden skulle det jo gerne næsten fordoble mængden af varmt vand da det nu blandes med rigelige mængder koldt.

I øvrigt kan det undre mig at Bavaria overhovedet kan finde på, eller har lov til, at lave et system hvor plasticslangerne der er brugt kun er godkendt til noget der ligner 60 grader når man har et system der kører med +90.......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar