lørdag den 15. februar 2014

Bund i kistebænke.

Mit første projekt med at lave noget på apteringen i båden blev at lave bundplader til kistebænkene, så de blev lidt mere anvendelige. Umiddelbart også et godt sted at starte, da ingen vil se det hvis det gik helt op i hat og briller. Jeg har nemlig aldrig før prøvet sådan noget med træarbejde, bejdsning og lakering. Projektet blev startet med at købe en plade østenfiner, noget lak samt noget bejdse pulver som lignede nogenlunde. Derefter ud i båden og måle samt klippe små skabeloner ud i karton, for intet er åbenbart lige i en kistebænk....:o)

Resultat blev bund i venstre kistebænk i salonen samt under køjen i forpeaken.


 Synes selv resultatet er meget godt. Det er i hverfald nemmere at få noget til at stå ordenligt.

Herunder er forpeaken.
Rummet er super meget mere anvendeligt nu og jeg slipper for at tasker og ligenden skal ligge og rode rundt nede i loggen samt tilhørende ledninger. Det irriterede mig dog grænseløst at skulle løfte sengetøj og madrasser for at komme ned i den. Derfor tog jeg mod til mig efter et par ugers overvejelse og savede et hul ind i skottet, se nedenstående.
Resultat er et super anvendeligt rum, hvor det er nemt for børne selv at komme til og holde styr på deres tasker og andet udstyr. Desuden et rigtig godt rum til at stuve et par rammer dåseøl og sodavand af vejen i...:o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar